Knallerten er blevet populær og på trods af faldende ungdomsårgange er antallet af dræbte og kvæstede steget. Og det vil stige yderligere, når vi inden længe begynder at få store ungdomsårgange. At ændre den udvikling kræver uddannelse samt at både forældre og forhandlere tager et ansvar.

Af Paul Metelmann, projektleder i Rådet for Større Færdselssikkerhed

I 1997 blev 23 mennesker dræbt på knallerter, men siden da er antallet af dræbte steget til 30 sidste år. Samtidig er antallet af hårdt kvæstede næsten fordoblet, selvom de unge årgange har været historisk lave. Grunden er, at knallerter er blevet populære. I 1996 blev der solgt ca. seks tusinde nye knallerter, mens der blev solgt over ti tusinde i 2002. Ofte er det de samme modeller som knallert-45, der blot er droslet ned til at køre 30 km/t. Det betyder, at de nye knallertmodeller er lette at tune. Men bliver knallerten ved med at være populær, vil det og de større ungdomsårgange betyde, at antallet af ulykker med knallerter vil stige.

Målet er 40 % færre ulykker

Antallet af knallertulykker skal ned. Ikke mindst blandt de unge. I 1998 blev 344 unge under 20 år indblandet i en knallertulykke. Målet i Færdsels-sikkerhedskommissionens handlingsplan er, at tallet skal ned på 206 knallertulykker inden 2012. Et fald på 40 procent.

Bedre undervisning

Skal der dæmmes op for stigningen af ulykker, skal der satses på undervisning. Alle mellem 16 og 17 år skal gå til knallertundervisning for at få kørekort til knallert. Da undervisningen blev obligatorisk i 1980 faldt antallet af ulykker med en tredjedel i årene efter. Det nuværende materiale er forældet, og derfor har Rådet for Større Færdselssikkerhed netop produceret nyt materiale. Det sker ikke kun for at forny materialet, men også for at påvirke en stor andel af de unge mænd, inden de bliver bilister. Langt de fleste der tager knallertkørekort er mænd og indstillet på at få bil, nå de bliver gamle nok.

Forhandlerne

Et problem er også, at mange knallertforhandlere laver “en mindre justering”, som er slang for at tune en knallert. I den kommende tid vil Rådet gå i dialog med forhandlernes brancheorganisation for at få dem til at stoppe den uheldige praksis.

Nummerplader på knallerter

Desuden behandler Folketinget i øjeblikket et forslag om, at knallerter skal have nummerplader. Nummerpladerne gør det lettere for politiet dels at genkende dem, som kører ulovligt eller er til gene i trafikken, dels at finde stjålne knallerter. Fokusgruppeundersøgelser viser, at risikoen for øget kontrol kan påvirke de unges adfærd.

Forældrenes ansvar

Men også forældrene til de unge på knallert skal tage et større ansvar for de unges adfærd. En fokusgruppeundersøgelse viste, at mange forældre insisterer på, at de unge skal købe en hjelm, når de får knallert. Men de er til gengæld mere frisindede, når det drejer sig om tuning. Og forældrenes afslappede holdning til faren ved farten findes også hos de unge. Rådet udgiver i foråret en forældrepjece, som de unge vil få med hjem, når de starter til knallertundervisningen.

Knallertulykker – mere viden

Farlige kryds

Ulykkerne med knallerter sker ofte, når knallertkøreren skal krydse en vej f.eks. når knallerten skal over et kryds, og støder ind i andre krydsende trafikanter. En anden typisk ulykke er, når en svingende bil overser knallerten. Og endelig sker det ofte, at knallertkøreren kører ind i f.eks. en holdende bil eller en lygtepæl.

Sprit og fart

I ca. en tredjedel af knallertulykkerne har føreren været påvirket af alkohol. I eneulykker er næsten to tredjedele påvirket; ofte er alkohol den eneste årsag til ulykken. En almindelig knallert må højest køre 30 km/t. Men mange er tunede til at køre 70-90 km/t. Den høje fart betyder i sig selv en større risiko for en alvorlig ulykke. Desuden tror andre trafikanter, at knallerten kører 30 km/t, og bliver overrasket, når farten er meget højere.

Mænd i farezonen

I 85 procent af ulykkerne er det en mand, der kommer til skade. 97 procent af uheldene på ulovlige knallerter sker med mænd. Fra 1993-2002 blev 4 unge kvinder dræbt i knallertulykker. 70 unge mænd blev dræbt i samme periode. Selvom der er langt flere mænd end kvinder, der kører på knallert, er der ingen tvivl om, at mændene allerede i “knallertalderen” har samme risikoadfærd som de unge mænd i bil.

Ingen hjelm

Sygehusenes opgørelser fortæller os, at kun 54 procent har brugt hjelm, når de kører på en ulovlig knallert og er involveret i en ulykke. Samtidig har gruppen den højeste andel af hovedskader, nemlig 26 procent. 75 procent af dem, som kører lovligt og er indblandet i ulykker, har hjelm på.

 Typiske skader

40 procent af alle knallertkørere får skader i hovedet, når de kommer ud for en ulykke. Hovedskader er de mest alvorlige. De kan betyde livsvarige hjerneskader, lammelser eller døden. Mere end 60 procent af skaderne sker på arme og ben. Skaderne er tit komplicerede og kan betyde, at man skal indlægges og genoptrænes i lang tid.

Mere information om knallerter og ulykker: Hans Lund: “45-knallerter – kørekort, risiko, hastighed, uheld.

Knallertundervisning: ny bog og debatfilm

Rådet udgiver en ny knallertundervisningsbog. Bogen “Knallert – sikkert af sted” er opdateret med de nyeste oplysninger om ulykker og trafikreglerne for knallerter. I bogen er der også interviews og artikler, der viser, hvad der sker, når man kører for stærkt med sprit i blodet eller uden hjelm. Desuden udgiver Rådet en DVD, der indeholder en debatfilm, talebilleder, nye prøver, interviews og statistik til brug i knallertundervisningen. Materialet er lavet på baggrund af fokusgruppeundersøgelser og henvender sig til de unge uden løftede pegefingre. Desuden er der både i bogen og på DVD’en oplæg til diskussion af emner som fart, sprit, tuning og ulykker.

Næste generation af bilister

Formålet med materialet er ikke kun at nå de unge knallertkørere, men også at udnytte den sidste chance, der er for at påvirke de unge, inden de skal have kørekort til bil. Ca. en tredjedel af alle unge i en årgang tager knallertkørekort. De fleste er drenge, og dermed har man fat i en stor del af de unge mænd, der senere er til fare i trafikken.

 Færdselssikkernyt nr. 5 2004

Reklamer