Trafikken stiger globalt, men politikere, befolkningen og erhvervslivet ønsker ikke at mobiliteten skal begrænses. Ny teknologi skal være trafikkens Albyler, der fjerner miljøhovedpinen så hjulene kan rulle videre. Men måske er det den lavteknologiske cykel, der er kuren
Af Paul Metelmann
Alle, der har prøvet det klassiske PC-spil Simcity, ved hvad der sker når man i spillet bygger en ny fabrik, boliger eller et stadion – i løbet af kort tid er der for meget trafik på vejene. Så bygger man flere veje, kun for at opdage, at de nye veje også bliver overfyldt.
Sådan er det også i den virkelige verden. Trafikken stiger. Vi kører i bil, flyver og kører i tog og bus som aldrig før. Alene i Danmark mere end 70 milliarder kilometer om året. Og i modsætning til det indlagte Godzillamonster i Simcity, der drager ødelæggende igennem byen – så har virkelighedens trafikplanlæggere et mangehovedet uhyre at kæmpe med, hvis de skal opfylde målsætningen fra Rio om at udlede tyve procent mindre CO2 i 2005, for at forhindre forandringer i Jordens klima.
Et andet problem er forureningen med partikler og giftstoffer som fx ozon. I en ny rapport fra Københavns kommune vurderer man, at luftforureningen koster mellem 60 og 168 mennesker livet – hvert år! Derfor skal trafikken med bil, lastvogn og fly ned – mens politikere og trafikplanlæggere vil have flere over i bus og tog. Der er nemlig snart ikke plads til flere biler og lastvogne på vejene og i byerne. Og i luftrummet over USA og Europa er luften tyk af fly, der kæmper om pladsen.
Trafikkens fri bevægelighed
De politiske vinde tillader dog ikke, at man f.eks. indfører begrænsninger af biltrafikken eller hæver afgifterne på fx benzin. Hverken de danske eller udenlandske politikere tør foreslå de upopulære indhug i billisternes fri bevægelighed. Andre forslag som bompenge og vejafgifter, der bruges i blandt andet Norge, afvises som ‘udansk’ af politikerne. Samtidig er der bred politisk enighed om, at mobiliteten i samfundet er af det gode og skal øges. Og samtidig har EU besluttet, at den kollektive trafik skal liberaliseres og overleve uden fordums store tilskud.
Derfor tror politikerne på tekniske fix, der kan være med til at løse problemerne med den voksende trafik.
Planlæg hele rejsen på internet
Internet, mobiltelefoner og computere er alle sammen velegnet til at levere hurtig og opdateret information – også til trafikanter, hvad enten de kører i bil eller tog og bus. Her er der allerede sket store fremskridt for at forbedre trafikinformationen.
DSB’s hjemmeside har en million besøg om måneden, og de fleste tager turen forbi køreplanen, der ikke alene viser togtider, men også kan planlægge hele rejsen fra dør til dør med både gåtid og busstop. Det er en fordel for dem, der i forvejen bruger kollektiv trafik, men filosofien hos trafikselskaberne er, at bedre information kan fastholde kunderne, så de ikke skifter togsædet ud med bilsædet. Det viser erfaringer fra Østrig.
Lige her og nu
Også den aktuelle trafikinformation oplever en rivende udvikling. Når toget er forsinket eller afgange er aflyst kan man få besked på sin mobiltelefon eller via email. Systemer som Landets Puls og Byens Puls viser togene ‘live’ på computerskærmen. I øjeblikket kører de såkaldte PrioBusser på en forsøgsstrækning i København. Tanken er, at fremtidens HT-busser vil have et display, der viser navnet på næste stoppested, muligheder for omstigning til andre buslinier, bussens linienummer og destination, samt forventet ankomst til næste stoppested.
Men der er mere i vente. Der er store forhåbninger til Wireless Application Protocol(WAP) der henter internettet ned på mobiltelefonen. Telefoner, der er på vej er ud i handlen. For slet ikke at tale om de populære wearables som f.eks PalmPilot’en, der allerede i dag kan surfe mobilt. Når Global Position System (GPS) bliver en del af wearables og mobiltelefoner er vejen åben for systemer, der ved, hvor du er og kan fortælle dig, hvornår den næste bus går og hvordan du kommer hen til den.
Altid penge på lommen
Udover at forbedre informationen, så arbejder trafikselskaberne også på at lave et nyt billetsystem. Om få år vil man i hele landet indføre det såkaldte ‘Rejsekort’. Rejsekortet er et ‘smartcard’ der selv ‘fortæller’ en terminal i bussen eller toget, hvornår man stiger på og af, og hvor langt man har rejst. Pengene bliver automatisk trukket på ens rejsekonto. Systemet afløser de zonesystemer, der opfattes som uigennemskuelige af kunderne.
Glider lettere
Den store gevinst får man dog, hvis bilernes forurening begrænses og trafikken ledes af de veje, hvor der er plads. På Vejdirektoratets hjemmeside kan man checke hvordan og hvor køerne er på de københavnske indfaldsveje. På hovedårerne ind til Københavns centrum er der store lysskilte, der viser, hvor der er parkeringspladser. Udover at afstresse bilisterne, så er bilkøer med til at øge benzinforbruget med fire til fem gange i forhold til jævn kørsel, viser svenske undersøgelser. Og biler der cruiser byen tynd for at finde en parkeringsplads er med til at blokere trafikken og forurener også mere.
Flere firmaer som f.eks. Blaupunkts TravelPilot sælger systemer, der via GPS og en elektronisk stemme kan dirigere bilisten ind på den korteste vej og uden om køerne. Om få år vil de systemer sikkert være at finde i mange flere biler, da de er ved at nå prisniveauet for et godt stereoanlæg til bilen.
Øjet i himlen
I stedet for de ‘udanske’ bompenge og vejafgifter taler man i Trafikministeriet og i Københavns Kommune meget om ‘roadpricing’. Politikerne håber, at et sindrigt system af satellitter, et zonesystem og en lille boks i bilen kan få bilisterne til at betale for den strækning, de kører. Det skulle få bilister til enten at køre andre veje, køre på tidspunkter, hvor det er billigere (uden for myldretiden), eller vælge bilen fra og i stedet bruge kollektiv trafik. Roadpricing ville vende op og ned på afgifterne for bilerne. Én krone i afgift pr. kørt kilometer kan nemlig erstatte alle andre bilafgifter, og samtidig være mere retfærdig, fordi bilisten betaler for den reelle brug af bilen.
Men endnu mange spørgsmål skal besvares. Selve teknologien er på plads, men en forskergruppe på DTU arbejder med at fastlægge afgiftens størrelse for at den har en effekt. Desuden er de fokusgrupper, som forskerne har interviewet, ikke begejstret for roadpricing. De tror det giver flere udgifterne til bilisterne og er utrygge ved overvågningsdelen i roadpricing. De vil hellere have bomme og en forbedret kollektiv trafik.
RUF – togbilen
En af de mest kreative løsninger på både plads- og forureningsproblemet er Rapid Urban Flexible (RUF), og den er tilmed dansk. Opfinderen Palle R. Jensen kombinerer bilen, bussen og toget. I lokalområdet kører man med sin el-eller benzindrevne bil, og når man skal pendle kører man via en rampe op på en skinne. Her kobler de enkelte biler sig automatisk sammen og kører med toghastighed afsted mod deres mål, styret af en computer og drevet af strøm fra skinnen. Imens kan man slappe af eller arbejde på sin PC med internetopkobling. Skinnen lader samtidig bilens batterier op. RUF-busser kan også køre rundt i et boligområde og samle passagerer op.
Selvom ideen er rimelig fantastisk, så har Palle R. Jensen fået støtte fra både Miljøministeriet og mange andre myndigheder og organisationer – også udenlandske. Mange af elementerne i systemet er allerede udviklet, både det system, der skal styre RUF’en op og ned af ramperne, og selve bilen vil kunne laves af standard komponenter. Endelig har computerudviklingen gjort det endnu lettere at lave systemer der kan styre og overvåge RUF’en.
Den tapre lille cyklist
På trods af eksemplerne på de mange teknologiske fix, der skal løse trafikproblemerne, så er det måske den lille tapre lavteknologiske cyklist, der skal nakke Trafik Godzilla. I forbindelse med den såkaldte CykelTogBusBy-konference for tre år siden kunne trafikselskaber, offentlige myndigheder, private firmaer og Dansk Cyklist Forbund, vise en række eksempler på, hvordan cykel sammen med bus og tog kan være et miljøvenligt og sundt alternativ til bilen. Cyklen kan specielt i byområder sænke antallet af de korte bilture på under tre kilometer, der forurener mest og som udgør halvdelen af al bilkørsel. Forsøg og beregninger viser, at en kombination af cyklen og kollektiv trafik er lige så fleksibel som bilen, hvis bare der er gode, lavteknologiske, og relativt billige forudsætninger til stede – hvilket såmænd betyder cykelstativer, cykelstier og aflåste cykelrum…
Links
Trafikselskaber
Offentlige myndigheder
Mere om trafik
– hjemmeside for den
årlige konference for
danske trafikforskere.
Mange rapporter og
oplysninger.
http://www.tekno.dk – tjek
Teknologirådets projekter
Bilen og Benzinen om
fremtidens transport
og projektet om Roadpricing.
– mange artikler og
optagelser om teknologi
og trafik
pjece med konklusionerne
fra CykelTogBus-
By-konferencen
Eksempler på ny teknologi
indenfor trafikområdet:
TransEuroRapidExpress
Et fælles europæisk system
af højhastighedstog
der ved hjælp af computerstyret
kurvestyring skal
konkurrere med flyene
med hastigheder mellem
300 til 350 kilometer i
timen.www.uic.asso.fr
Ren dieseludstødning
Flere kilometer på literen
er målet, da bilen siden
halvfjerdserne kun er
blevet ti procent mere
benzinøkonomiske. Peugeot
lancerer en ny computerstyret
dieselmotor
kaldet HDI, der fjerner
de farlige partikler fra
udstødningen og derfor
gør de mindre brændstoføkonomiske
dieselbiler
til et godt alternativ.
Høsten i tanken
Alternativt brændstof så
som el, brint, rapsolie og
brændselsceller har der
også været store forhåbninger
til. Men el-bilerne
slås stadig med for tunge
batterier og for kort aktionsradius,
mens der
endnu ikke er fundet en
fornuftig måde at lagre
brinten på. Organiske
brændstoffer som rapsolie
forurener også, men skulle
være CO2 neutrale.
Til gengæld kræver det
meget store marker at
dyrke raps nok, og dykningen
kræver også energi.
Brændselsceller kan udnytte
mange forskellige
typer brændstoffer, uden
affaldsstoffer.Teknologien
er dog ikke klar til kommerciel
brug før om ti til
femten år.
Du kan spille Simcity på
nettet. Det foregår på:
Og en lille opdatering der viser at fiktion og virkelighed hænger sammen
Teknologirådets Årsberetning 1999
Media4masses 
0 Comments