Vold er godt stof i medierne, og jo mere vi læser og ser, jo mere nervøse bliver vi. Men sandheden er, at antallet af voldstilfælde er dalende og at vi har en af verdens laveste mordprocenter

Tekst: Paul Metelmann

– Frygten er blevet større…men voldstilfældene er blevet færre i de sidste 10 år, fortæller professor Flemming Balvig, Retsvidenskabeligt Institut i København, der siden 1972 har forsket i voldskriminalitet.

– Vi lavede i 1996 en undersøgelse for Rigspolitiet med 26.000 mennesker mellem 16 og 74 år, og den viste, at der på et år er ca. 119.000 »voldsepisoder.

Vi spurgte både, om de havde været udsat for vold eller trusler om vold, og om de havde meldt det. Undersøgelsen viste, at volden siden midten af firserne er stagneret, og at der endda er en faldende tendens«, siger Balvig. Der er heller ikke tegn på, at der siden da skulle være kommet mere vold.

– En helt ny undersøgelse fra tretten europæiske lande, deriblandt Danmark, viser, at der ikke er sket nogen stigning siden 1996.

Ca. halvanden procent af befolkningen udsættes årligt for vold, halvdelen får ingen fysiske skader af volden, og den gruppe, der udsættes for vold, er hovedsageligt unge mænd under 25 år.

Undersøgelsen viser også, at ca. en tredjedel af al vold foregår i hjemmet eller på arbejdspladsen og udspiller sig mellem mennesker, der i forvejen kender hinanden.«

Angsten stiger

Til gengæld stiger anmeldelserne om vold, fordi befolkningen i højere grad anmelder vold.

– I de sidste10 år er antallet af anmeldelser om vold steget fra 6000 til 10.000. Det skyldes, at danskerne generelt er blevet mindre tolerante over for vold og at vi oplever mindre vold.

For hundrede år siden var vold en del af hverdagen. Manden slog sin kone og sine tjenestefolk. Lærerne slog eleverne, og de store elever slog de mindre.

I dag er volden isoleret til små grupper i samfundet, steder og specielle situationer. Men netop den mindre vold betyder, at vi bliver mere chokerende, når den foregår. Pressen skriver mere om den, befolkningen kræver strengere straffe, og politiet og domstolene slår hårdere ned på volden. Dermed kommer der endnu mere fokus på vold, og det får folk til at tro, at den er stigende«, siger Flemming Balvig.

En undersøgelse fra Institut for Konjunkturanalyse underbygger Flemming Balvigs argumenter. Ifølge den er vold og kriminalitet det, der har bekymret danskerne mest siden 1985, og den viser også, at bekymringen og angsten for volden stiger, jo længere væk man bor fra hovedstadsområdet og jo ældre man er.

I hovedstadsområdet er der flest voldsepisoder; i fx. Ringkøbing Amt er der langt færre – alligevel er angsten større her. Og de ældre, der er de mest bange, er dem, der udsættes mindst for vold.

Lav mordprocent

Flemming Balvig kan også afkræfte den udbredte myte, at volden er blevet hårdere.

– Der har været et fald i den såkaldte hårde vold. Dvs vold, der ender med mord, er livstruende eller voldtægt.

For 10 år siden havde vi her i landet mellem 2000 og 1800 tilfælde af grov vold. Nu er vi nede på 1500, og antallet af mord har i mere end 20 år ligget konstant på ca. 60 om året. Vi har faktisk en af de laveste mordprocenter i verden.

Antallet af tilskadekomne er heller ikke steget. Ser man på voldstilfælde, hvor der er brugt genstande som fx flasker eller knive, har vi ikke noget sammenligningsgrundlag, men langt den mest vold i nattelivet foregår med de bare næver. En ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at de unge, specielt i storbyområder, går meget sjældnere med kniv end for 10 år siden.

Utryghed i befolkningen

Men hvorfor kan selv den bedste undersøgelse så ikke berolige folk? Det har psykologen John F. Jørgensen et bud på. Han arbejder med markedsanalyser og har bl.a. rådgivet DSB om, hvordan man kan forbedre trygheden.

»Man bliver nødt til at se på, hvad der skaber angst og utryghed i befolkningen. Vi hører dagligt om katastrofer, krige og epidemier i den store verden, om trusler mod vores helbred og om kriminalitet og vold i vores egen verden.

Samfundet er for mange mennesker blevet uoverskueligt. Der er fx mange kulturer – ikke kun har nogle mennesker en anden etnisk baggrund, der er også forskelle i opfattelser og værdier blandt danskerne. Der er fx de unge kontra de gamle og dem med arbejde contra dem uden.

Vi er utrygge ved det, vi ikke kender eller forstår, og vi føler os nok mere isolerede, kender ikke naboen og har hver især travlt med at få dagligdagen til at fungere. Medierne bombarderer os med historier om sygdomme og mangfoldige farer for sundheden. Vi får det indtryk, at vi skal passe på. Vi føler os ikke hjemme i vores eget samfund.

Det hjælper heller ikke, at befolkningen hver dag kan læse om nye forskningsresultater, der modsiger hinanden. Det skaber tvivl og utryghed.

Så selv om statistikker viser, at der ikke er mere vold og at den ikke er blevet mere rå, så er opfattelsen i befolkningen den modsatte, og den bliver bekræftet af avisernes overskrifter, der ydermere giver indtryk af, at volden rammer vilkårligt. Man er ikke nødvendigvis selv ude om det.

Volden er også blevet synlig og mere nærværende. Den foregår dér, hvor du bor og færdes. Og vi bekræfter hinanden i, at der er meget vold. Denne bekræftelser vejer tungere end tallene og i en sådan grad, at det bliver sandheden«, siger John Jørgensen.

Han mener også, at modstridende oplysninger i pressen fremmer frygten.

– Den måde, medierne præsenterer historier om vold på er meget anderledes, end forskernes måde at gøre det på. Også med vold. Det er en normal psykologisk reaktion, at vi søger styr på vores tilværelse ved at tale med andre og blive bekræftet af de mennesker, der omgiver os. Det skaber faktisk tryghed at snakke med andre om, at man er utryg. Problemet er, hvis det hæmmer ens udfoldelsesmuligheder, så man f.eks. ikke tør færdes ude om aftenen.

Til gengæld er folk ikke bange for at bevæge sig i trafikken, selv om det statistisk set er langt farligere:

– Vi har den illusion, at så længe vi følger reglerne, er vi fredede. Vi glemmer, at ikke alle følger reglerne, og at vi selv kan dumme os.

Et eller andet sted ligger der også en accept af, at livet er farligt – der er en vis kalkuleret risiko, men vold er meningsløs og vilkårlig. Det opfattes ikke så meningsløst at blive indblandet i et trafikuheld«, siger John Jørgensen

Mediernes ansvar

Journalisten Kurt Strand, der er studievært på DR tvs Profilen, skriver i sin seneste bog, Journalismens Meningsløse Ulidelighed, at medierne fokuserer på »rigtig« vold, hvor der indgår en voldsmand, mens arbejds-og trafikulykker højst får en lille notits, selv om den vold, der sker på arbejdspladserne og på vejene, er mere vilkårlig og rammer langt flere.

–    Der er sket en prioritering af kriminalstoffet, siger Kurt Strand, og fortsætter:

–    Tidligere var det primært formiddagsaviserne, der dækkede området tæt, nu gør de store morgenaviser og de elektroniske medier det også. Ikke mindst på grund af tv2, hvor man siden starten i 1988 har haft som erklæret mål, at kriminalstof skulle dækkes lige så meget som de mere politiske og økonomiske nyheder..

Flemming Balvig mener, at befolkningen gerne vil »købe« volden i medierne.

– Vi er blevet ivrige læsere og forbrugere af voldsstof, netop fordi vi oplever mindre vold. Det har medierne opdaget, og derfor laver de fx flere kriminalmagasiner i tv. I USA finder man mindre voldsstof i aviserne end her i landet. Forklaringen er, at vold er mere dagligdag derovre. Faktisk er det et sundhedstegn, at der en nyhedsværdi i vold. Jeg ville være mere bekymret, den dag et knivdrab ikke længere stod på forsiden af BT.

Stemmer i vold

Politikerne reagerer også på mediernes prioritering af historier om vold. Flemming Balvig er chokeret over, hvor lidt tid politikerne bruger på at sætte sig ind i de undersøgelser, der er i ind- og udland om kriminalpolitik.

– Jeg hører dem næsten aldrig nævne den slags undersøgelser. Hovedparten af deres viden kommer fra medierne, og det er på den baggrund, de viser »handlekraft« over for »den stigende vold i samfundet«.

Der er ingen naturlig øvre grænse for straf. Man kan øge straffen fra en til to måneder, eller idømme fire år i stedet for to. Det kræver politisk mod at sætte en øvre grænse og prøve at løse problemerne med andet end længere straffe.

Hvis nogen voldtog min datter, kunne straffen jo ikke være hård nok, set fra mit synspunkt, og sådan vil alle have det. Jeg vil ønske bål, brand og dødsstraf, og man vil ikke forlange af mig, at jeg skal begrænse mit behov for straf, men det kan man forlange af Folketinget. Det mod har medlemmerne ikke i dag«.

 Ansvar for eget liv

Der er en tendens til, at flere kommuner, butikker og firmaer bruger private vagtværn.

–    Jeg er bange for, at vagtmænd tager ansvaret ud af vores hænder, siger Flemming Balvig.

–    Ansætter man en vagtmand, skal der snart ansættes flere, og så synker vi hen  i afmagt og skal til sidst have eksperter til at klare alt i vores dagligdag. Den øgede tendens til at anmelde konflikter og andre småting til politiet er udtryk for, at vi vil have eksperter til at løse vores problemer. Der mangler politisk mod til at sige, »nu får I ikke mere politi!«

Samvirke februar 2001

Reklamer